Åbn undermenuer...

Antisemitisme

Fjendtlige holdninger eller modvilje mod jøder. Hebraisk, som er israelitternes oprindelige sprog og i dag er officielt sprog i staten Israel, tilhører den semitiske sprogfamilie ligesom arabisk, men af historiske grunde betegner ordet antisemitisme udelukkende uvilje mod jøder. Gennem adskillige hundrede år levede mange jøder i Europas byer som en synlig religiøs og kulturel minoritet - mange steder i skarpt afgrænsede bykvarterer ghettoer, hvor hebraisk i øvrigt sjældent var det almindelige sprog. Antisemitisme, forstået som diskrimination og modvilje eller had til jøder, har til forskellige tider været synlig i de fleste europæiske lande men mest udtalt i Østeuropa, hvor den jødiske befolkningsandel også var størst. Den nazistiske bevægelse i Tyskland i mellemkrigstiden byggede en væsentlig del af sin ideologi og sin folkelige appel på antisemitisme. Efter partiets magtovertagelse i 1933 blev antisemitismen officiel statspolitik, hvor racelove først blev administreret af det moderne tyske bureaukratiske statsapparat for under krigen at glide over i et decideret og systematisk fysisk udryddelsesprogram (Holocaust), der skønnes at have kostet omkring 6 mio. europæiske jøder livet.