Den østrigsk-amerikanske sociolog og filosof Alfred Schutz (1899-1959) hævdede, at der er en markant forskel på den måde, hvorpå vi opfatter mennesker og sociale fænomener, som vi kender fra egen erfaring i ”ansigt-til-ansigt”-møder, og så mennesker og begivenheder, som vi kun har en indirekte viden om. Schutz ”gradbøjer” den sociale anonymitet på følgende måde (1) er tættest på, 6) længst væk):
- Dem, jeg engang i fortiden har mødt, og som jeg sandsynligvis i fremtiden vil møde igen (fx min fraværende ven)
- Dem, der personligt kender nogle af dem, jeg selv møder ansigt-til-ansigt (fx min arbejdskammerats ex-kone)
- Dem, jeg aldrig har mødt, men sandsynligvis vil møde i en overskuelig fremtid (fx studiekammerater på det studium, som jeg har tilmeldt mig)
- Dem, jeg aldrig har mødt, men hvis funktion jeg kender (fx postbudet, der tømmer postkassen henne om hjørnet)
- Grupper, jeg ved eksisterer, men hvor jeg ikke har kendskab til det enkelte medlems funktion eller eksistens (fx lærerstaben på Åbenrå Gymnasium)
- Sociale kategorier, som jeg ved eksisterer, men hvis karakteristika og livsvilkår stort set er mig ukendte (fx kasteløse kvinder i Mumbai).
