Begrebet formbarhed stammer fra den tyske sociolog og pædagog Thomas Ziehe og er ifølge ham – sammen med den kulturelle frisættelse - to centrale træk ved det senmoderne samfund. Formbarheden handler om, at vores identitet er til stadig forhandling med omverdenen, fordi man på grund af den kulturelle frisættelse oplever i princippet at have uendelig frihed til at forme sin identitet, herunder sin krop, så den passer til det liv, man ønsker at leve. Formningen af kroppen er således blevet stadigt mere populær i det senmoderne samfund. Mange mennesker går i fitnesscentret for at forme kroppen, så den kommer til at ligne de kropsidealer, som medierne dyrker. Andre skyder genvej ved at få foretaget plastikoperationer: silikonebryster, penisforstørrelser, fedtsugninger, øjenbrynsløft osv.
Men når alt er formbart, kan alt også formes til noget bedre. Derfor kan formbarheden give utilfredshed med sig selv og en rastløs følelse af altid at skulle omdanne sig til noget andet og bedre. Dertil kommer en oplevelse af ikke at slå til, fordi friheden jo kun eksisterer i princippet, for den er begrænset af individets opvækstforhold og sociale baggrund.
