Et begreb, der anvendes i uddannelsesdebatten. Kammeratskabseffekt handler om, at ressourcestærke børn i en skoleklasse trækker de mindre ressourcestærke børn op i niveau. Det skyldes, at børn er rollemodeller for hinanden. Det styrker læringen at have dygtige kammerater, som viser, at der er noget at stræbe efter. Forskning viser bl.a., at hvis andelen af ressourcesvage børn i en klasse kommer op over ca. en tredjedel (nogle mener 50 %), så begynder karaktererne at falde.
Kammeratskabseffekt
Uddybende forklaring
Et begreb, der anvendes i uddannelsesdebatten. Kammeratskabseffekt handler om, at ressourcestærke børn i en skoleklasse trækker de mindre ressourcestærke børn op i niveau. Det skyldes, at børn er rollemodeller for hinanden. Det styrker læringen at have dygtige kammerater, som viser, at der er noget at stræbe efter. Forskning viser bl.a., at hvis andelen af ressourcesvage børn i en klasse kommer op over ca. en tredjedel (nogle mener 50 %), så begynder karaktererne at falde. Læringspotentialet suges simpelthen ud af klassen, hvilket rammer alle børn, også de ressourcestærke. En undersøgelse fra Aarhus Universitet viste desuden, at karaktererne tilsvarende begynder at falde, når andelen af indvandrerbørn kommer op over 40-50 %, hvilket kun delvist kunne forklares med børnenes sociale baggrund.
Der har været fremsat flere forslag til, hvordan vi kan sikre en optimal blanding af ressourcestærke og ressourcesvage børn i Folkeskolen. I Aarhus har man afprøvet den såkaldte Aarhus-model, som går ud på at sprede elever med dansk som andetsprog til andre skoler end distriktsskolen, hvis der på den lokale skole er en høj andel af indvandrere. Københavnermodellen, som går under navnet ”Brug Folkeskolen”, er et lokalt københavnsk forældreinitiativ, der har til formål gennem opsøgende arbejde i fx børnehaver at få flere ressourcestærke forældre til at tilvælge Folkeskolen frem for privatskoler.
