Åbn undermenuer...

Data

Samfundsvidenskabelige data er de informationer eller kendsgerninger, der kommer til veje via de indsamlingsmetoder, faget benytter sig af. Der sondres mellem kvantitative (hårde) og kvalitative (bløde) data. Kvantitative data er dem, der kan opgøres i tal, og som vi derfor kan gøre til genstand for beregninger: optællinger, indeks, procentfordelinger, og som kan illustreres grafisk i kurver og søjler mv. Fx tal fra spørgeskemaundersøgelser med lukkede spørgsmål og alle former for statistik, bl.a. fra nationalregnskabet. Kvalitative data er primært tekster, fx politiske udtalelser, læserbreve, referater fra kvalitative interviews eller beskrivelser af observationer, men også billeder og lyd er kvalitative data.

 Uddybende forklaring

Samfundsvidenskabelige data er de informationer eller kendsgerninger, der kommer til veje via de indsamlingsmetoder, faget benytter sig af. Der sondres mellem kvantitative (hårde) og kvalitative (bløde) data. Kvantitative data er dem, der kan opgøres i tal, og som vi derfor kan gøre til genstand for beregninger: optællinger, indeks, procentfordelinger, og som kan illustreres grafisk i kurver og søjler mv. Fx tal fra spørgeskemaundersøgelser med lukkede spørgsmål og alle former for statistik, bl.a. fra nationalregnskabet. Kvalitative data er primært tekster, fx politiske udtalelser, læserbreve, referater fra kvalitative interviews eller beskrivelser af observationer, men også billeder og lyd er kvalitative data. Grundlæggende kan man sondre mellem eksisterende og selvproduceret materiale.
Eksisterende materiale:

  • Biblioteksbaserne, fx www.bibliotek.dk
  • Forskningsoversigter og litteraturfortegnelser bag i bøgerne
  • Lærebøger
  • Debatbøger
  • Empiriske undersøgelser
  • Aviser og tidsskrifter
  • Debatlitteratur
  • Statistik

    • Totaltællinger
    • Lokal statistik
    • Branchestatistik

  • Selvproduceret materiale:

    • Survey
    • Besøgsinterviews
    • Telefoninterviews
    • Enqueter (postbesørgede eller onlinebaserede)

  •     Observation

    • Åben/skjult
    • Deltagende

  •     Simulation

    • Rollespil
    • Computerspil

  •     Kvalitative (løst strukturerede) interviews

Hovedparten af ovennævnte data er kvalitative, og de skal tilsvarende bearbejdes ved hjælp af hermeneutiske metoder. De kvantitative data, statistikkerne og surveyundersøgelserne, kan derimod ordnes og systematiseres i skemaer, tabeller og figurer, samtidig med at der står en række muligheder åbne for at regne på dem (indeks, procentuel vækst, procentfordelinger, gennemsnitsmål mv.). Når data skal vurderes, må man i høj grad se på, hvem, hvorfor og hvordan, dvs. ophavssituationen, eventuelle formål, interesser eller bias, og hvilken indsamlingsmetode, der er brugt.