Åbn undermenuer...

Kvartil

Ved beregning af statistiske fordelinger kan man benytte sig af fraktiler. De enkelte observationer sættes så at sige op på række efter størrelse, hyppighed eller lignende. Den midterste observation kaldes medianen eller 50 %-fraktilen. I en indkomstfordeling er det altså den indkomst, hvor der er lige mange over som under. 75 %-fraktilen er den indkomst, hvor der er 25 %, der ligger over. Den kaldes derfor også den øvre kvartil. Tilsvarende har vi en nedre kvartil, 25 %-fraktilen. Fraktiler bruges ofte i indkomststatistikken, fx i diskussionen om placeringen af en fattigdomsgrænse. I Danmark defineres den økonomiske fattigdom normalt som bestående af dem, der har en indkomst under 50 % af medianen, mens den i EU er under 60 % af medianen.

 

 

Læs videre