Åbn undermenuer...

Søjlediagram

Søjler er en af de mest almindelige måder til grafisk at vise en udvikling over tid eller en fordeling, enten som procenter eller frekvenser. Søjlerne indskrives i et diagram med en y- og en x-akse. Det er højden på de enkelte søjler, der har betydning. Derfor kan bredden også angives som en optrukket streg (pindediagram). Det er vigtigt, at y-aksen afsættes korrekt, idet der er en række manipulationsmuligheder ved at knække aksen eller i valget af skalastørrelse. En særlig type af søjlediagrammet er histogrammet, hvor arealet af søjlerne angiver hyppigheden i en frekvensfordeling.