Betalingsbalance

Alle lande fører regnskab over de økonomiske transaktioner med udlandet. Dette regnskab føres på betalingsbalancen, som er en opgørelse over samtlige økonomiske transaktioner med udlandet. På betalingsbalancens løbende poster føres de løbende betalinger til og fra udlandet, hvor der betales for varer og tjenester. På betalingsbalancens kapitalposter føres alene kapitalbevægelser, som udligner under- eller overskud på de løbende poster. Et enkelt eksempel kan tydeliggøre sammenhængene: Land A eksporterer for 100 mia. kr. og importerer for 150 mia. kr. Underskuddet på de løbende poster er dermed 50 mia. kr. Underskuddet dækkes ved lån i udlandet på 50 mia. kr., som føres som indtægt på kapitalposterne og dermed giver et overskud på 50 mia. kr., der modsvarer underskuddet på de løbende poster. Den samlede betalingsbalance vil altså altid have en saldo på 0.

Betalingsbalancens løbende poster er opdelt i en række delposter:

• Varehandel (eksport og import)
• Handel med tjenester (søtransport, rejser)
• Overførsler til og fra EU
• Formueindkomster, herunder renter
• Andre løbende poster (aflønning af ansatte i udlandet)

Kapital består kun af to poster: Kapitalbevægelser og valutareserven. Da kapitalbevægelserne i praksis aldrig helt modsvarer underskuddet eller overskuddet på de løbende poster vil dette afspejles i valutareserven: Er kapitalimporten større end underskuddet på de løbende poster, vil valutareserven vokse, og modsat bliver den mindre, hvis kapitalimporten er mindre end underskuddet på de løbende poster. Valutareserven eller den internationale likviditet er et udtryk for et lands kortsigtede betalingsevne. Størrelsen af valutareserven kan have betydning ved valutauro, hvor centralbanken skal foretage støtteopkøb og således må trække på valutareserven.

Den samlede opgørelse over et lands økonomiske stilling (formue og gæld) i forhold til udlandet sker på kapitalbalancen, som viser om et land netto har gæld til udlandet (udlandsgæld) eller formue (tilgodehavender). Sammenhængen til betalingsbalancen er følgende:

• Underskud på betalingsbalancens løbende poster kapitalimport ved lån fra udlandet (overskud på kapitalposter) øget gæld (kapitalbalancen)
• Overskud på betalingsbalancens løbende poster kapitaleksport ved lån til udlandet (underskud på kapitalposter) øget formue (kapitalbalancen)

Hvis et land har vedvarende underskud på betalingsbalancens løbende poster, siges landet at have et balanceproblem, som kan skyldes dårlig konkurrenceevne, dvs. landets varer og tjenester er forholdsvis dyre sammenlignet med udlandets og kan dermed kun vanskeligt afsættes.

Et underskud på betalingsbalancens løbende poster kan klares ved at føre en kontraktiv finanspolitik, som dæmper privatforbruget og dermed importen. Alternativt kan der satses på politikker, som styrker konkurrenceevnen. En devaluering vil gøre danske varer billigere i udlandet målt i udenlandsk valuta, og dermed skulle eksporten stige. Indkomstpolitik, hvor lønstigninger holdes i ro, kan også være med til, at danske varer bliver billigere sammenlignet med udlandets varer. Endelig er produktiviteten en vigtig faktor for en god konkurrenceevne.

Af betydningen for udviklingen på betalingsbalancens løbende poster er også et lands evne til at tiltrække udenlandske investeringer (virksomheder). Produktion i disse virksomheder kan erstatte import, og eksporten bidrager positivt til betalingsbalancen. Dog kan overførsel af overskud til ejerne i udlandet modvirke det positive bidrag.