Et patriarkat kan defineres som en samfundsform, hvor mænd og mandlige egenskaber vurderes højere end kvinder og kvindelige egenskaber. Mænd er i en overordnet position i forhold til kvinder, og mænds andele af de samfundsmæssige goder, fx indkomst, prestige og magt, er større end kvindernes. Det patriarkalske samfund er ikke et naturligt fænomen, som bunder i biologien, men derimod en socialt skabt samfundsform.