Åbn undermenuer...

Nationbuilding

Nationbuilding betegner den proces, som en politisk elite (statsmagten) sætter i gang med henblik på at skabe en fælles national identitet i befolkningen på tværs af lokale, etniske og religiøse loyaliteter. Grænserne for de tidligere kolonier i fx Afrika og Mellemøsten blev tegnet ved skriveborde i kolonimagternes hovedstæder – på tværs af etniske og religiøse skillelinjer. I disse postkoloniale stater stod man derfor over for alvorlige udfordringer mht. at skabe tilslutning til det politiske fællesskab, styreformen og de politiske institutioner.