Åbn undermenuer...

Afhængighedsteorier

En række økonomiske teorier, der opstod i slutningen af 1960erne, og som beskæftiger sig med forholdet mellem rige og fattige lande. Teorierne videreudvikler Lenins marxistiske imperialismeteori om, at de rige, kapitalistiske lande udbytter de fattige lande. Ifølge teorierne var verden opdelt i et center (de rige lande) og en periferi (ulandene). Periferien fik til opgave at levere råvarer landbrugsvarer og mineraler til den rige verden, hvor de blev forarbejdet. Denne samhandel skabte ikke udvikling, men tværtimod underudvikling. Det var en central pointe hos især de latinamerikanske afhængighedsteoretikere, at i-landene allierede sig med en lille overklasse i ulandene.

Afhængighedsteoretikernes løsning på ulandenes problemer kan opstilles i tre punkter: 1) Ulandene skulle bryde båndene til i-landene, 2) de skulle ved sociale revolutioner skabe sammenhæng i den interne økonomi, og 3) de skulle handle med andre ulande. Teorierne er i dag mere eller mindre forladt, fordi de lande, der reducerede samhandelen med de rige lande og stolede på egne kræfter, klarede sig dårligt.

 Uddybende forklaring

En række især latinamerikanske økonomer lancerede i slutningen af 1960erne teorier, der søgte at forklare, hvorfor ulandene ikke var i stand til at skabe udvikling (vækst). Afhængighedsteorierne stod i modsætning til de liberale teorier om udvikling. Disse opstod efter afkoloniseringen i Afrika i 1960erne (i Latinamerika skete afkoloniseringen allerede i forlængelse af Napoleonskrigene) og lagde vægt på, at ulandene skulle følge samme økonomiske teori som i-landene med vægt på investeringer og samhandel. Afhængighedsteoretikerne argumenterede modsat med, at ulandene indgik i en global, liberal økonomi, hvor de blev aktivt underudviklet på grund af deres rolle som råstofleverandører til de rige landes industri. De multinationale selskaber havde skurkerollen i disse teorier. Gunder Franks metropol-satellit-model, Samir Amins produktionssektor-model og Arghiri Emmanuels teori om det ulige bytte hører til de mest kendte afhængighedsteorier.

Afhængighedsteoretikerne var inspireret af Lenins marxistiske imperialisme-teori, hvor de kapitalistiske foretagender efter at have udbyttet arbejderne i deres egne lande etablerede sig i fattige lande, hvor profitten var endnu højere. Ulandene kom til at indgå i en global økonomisk struktur med et center af rige, kapitalistiske lande og en periferi af fattige lande. Det var en asymmetrisk struktur, hvor ulandene leverede enkelte, uforarbejdede råstoffer, fx kaffe eller kobber, til de rige lande, der forarbejdede råstofferne og derfor fik langt større fortjeneste end ulandene, som efterhånden udviklede en monokultur, hvor de blev helt afhængige af at eksportere en enkelt råvare.

Kort over veje og jernbaner i Afrika viser, at næsten alle veje og jernbaner gik fra det indre af landet og ud til havet. Herfra kunne man afskibe sine råvarer til de rige lande og siden modtage færdigvarer.
Afhængighedsteoretikerne anbefalede ulandene at kappe båndene til de rige lande og selv tage vare på deres udvikling. I stedet for at handle med de rige lande skulle ulandene slutte sig sammen og handle med hinanden.

Strategien blev også kaldt for selfreliance eller stole-på-egne-kræfter-strategien. Det var en strategi, som Kina og andre socialistiske ulande fulgte i 1970erne og 1980erne. Men den blev aldrig nogen succes, fordi man gik glip af den internationale arbejdsdeling og den teknologi, man kunne få udefra. Desuden krævede det meget store investeringer at udvikle sig ved egen kraft, når man selv skulle fabrikere alt fra traktorer til kuglepenne. I dag har stort set alle lande forladt strategien. Et af de få lande, der stadig holder fast ved teorien, er Cuba.

Teorierne fik en variant i 1970erne, hvor ulandene rejste krav om en ny økonomisk verdensorden. Den skulle ikke afskaffe samhandelen mellem i- og ulande, men i-landene skulle acceptere en mere retfærdig samhandel via højere priser på ulandenes varer og kontrol med de multinationale selskaber i ulandene.

 

 

Figurer