Åbn undermenuer...

TIMBI

Står for Tyrkiet, Indien, Mexico, Brasilien og Indonesien. Den amerikanske sociolog og politolog Jack A. Goldstone foreslog i 2011, at man i stedet for de noget forskellige BRIK-lande skulle fokusere på TIMBI som en mere rimelig gruppe af vækstøkonomier. De er alle frie demokratier med store befolkninger, en ung og voksende arbejdsstyrke og dynamiske økonomier.

Goldstones begrundelse var, at to af BRIK-landene, Rusland og Kina, fremover ville få en lavere vækst end ventet pga. aldrende befolkninger, faldende arbejdsstyrker og mindsket eksport.