Åbn undermenuer...

Diagram

Ordene diagram og figur bruges ofte synonymt, men diagrammer er den mere korrekte betegnelse for den form for figurer, der opererer med en x- og en y-akse. Diagrammer gengiver en tabel eller en talserie. Ved komplicerede eller omfattende tabeller kan det ofte være en fordel at visualisere. Diagrammer giver overblik, og man kan hurtigt iagttage centrale tendenser. I regneark som Excel er det forholdsvist ukompliceret at konvertere tabellerne til et diagram, idet programmet tilbyder en række af gængse diagramtyper. De vigtigste diagrammer er

 Uddybende forklaring

Når man selv udarbejder et diagram, skal man være opmærksom på, hvad man afsætter på x- og y-akserne, hvilken skala man vælger (absolut, procent, logaritmisk), og hvilken figurtype der har størst informationsværdi. Der kan ikke opstilles faste regler for valg af diagram, men normalt vil det indeholde en akse med værdier, der kan have større og mindre udsving (kroner, personantal, vægt, frekvenser), og så en anden akse med de kategorier, man arbejder med (alder, år, socialgruppe). Som hovedregel kan man sige, at

  • Kurver anvendes til at vise en udvikling over tid, hvor X-aksen er tiden og Y-aksen kvantiteten (mængden, størrelsen, antallet) for de kategorier, der medtages. Anvendes flere kurver, skal de enkeltvis markeres ved forskellig markering (symboler, tykkelse, farve).
  • Punktdiagrammer er særligt velegnede til at vise korrelation i de indsamlede data
  • Søjler anvendes til at vise færre data. De er meget populære, fordi de giver et hurtigt overblik.
  • Stablede søjler er specielt velegnede til at vise fordelinger, både absolut og relativt.
  • Cirkeldiagrammer eller lagkagediagrammer anvendes især til at gengive procentfordelinger.
  • X-Y diagrammer er diagrammer, hvor både X- og Y-aksen er værdiakser. Her kan indlægges tendenslinjer, og der kan laves korrelations- og regressionsanalyser.
  • Histogrammer bruges til at vise frekvensfordelinger. Her er arealet af søjlerne det vigtige. Når man konstruerer diagrammer, skal man normalt undgå at give y-aksen flere værdier (fx BNP og BNP pr. indbygger). Undgå også de tredimensionelle figurer i regnearket og en prangende baggrund, som gør figurerne vanskelige at læse.

Figurer