Indkomst er et periodebegreb: de indtægter man erhverver sig i en periode, fx en måned eller et år. Modsat er formue en opgørelse på et bestemt tidspunkt over de aktiver minus passiver (gæld), man besidder. Der er naturligvis en sammenhæng mellem indkomst og formue. Hvis man i en periode laver opsparing, vil formuen være forøget fra periodens start til slutpunkt.
Der benyttes forskellige indkomstbegreber. Bruttoindkomst er udgangspunktet. Herved forstås al indkomst, der inddrages under den almindelige indkomstbeskatning. Hvis man fra bruttoindkomsten trækker renteudgifter kommer man frem til den gennemsnitlige indkomst. Hvis man yderligere trækker andre ligningsmæssige fradrag fra har man den skattepligtige indkomst.
Livsindkomst er en beregnet størrelse, hvor der er taget hensyn til karriereforløb og indkomster på forskellige alderstrin. Yderligere er pensionsordninger også indregnet i livsindkomsten.
Ved fordeling af befolkningen efter stigende indkomst/ formue kan man beregne den maksimale udjævningsgrad. Herved forstår man den procentdel af den samlede indkomst-/ formuemasse, der skal overflyttes fra personer med indkomster/formuer over gennemsnittet til personer med indkomster/formuer under gennemsnittet for at få en helt lige indkomst-/formuefordeling. Kurven i et Lorenz-diagram viser, om en fordeling er mere eller mindre skæv alt efter om den afviger mere eller mindre fra diagonalen, der udtrykker den helt lige fordeling.
