Goder, typer af

Et gode er en samlebetegnelse for de varer og tjenester, som en person eller hjusholdning gerne vil forbruge og dermed er villig til at betale en pris for. Prisen vil afhænge af den nytte, som godet tillægges. Det er en grundantagelse i økonomi som videnskab, at den såkaldte grænsenytte er faldende. Hvad betyder nu det? Det første eksemplar af et gode er man normalt villig til at betak emere for end det næste eksemplar af godet. Det indebærer, at den efterspurgte mængde vil være faldende med voksende pris.

Om et konkret gode tillægges lille eller stor nytte, vil afhænge af den enkelte forbrugers subjektive behov (præferencer). Der er derfor stor forskel mellem de priser, som forbrugerne vil betale for et konkret gode. Nogle vil betale 1000 kr for en billet til en koncert med Nephew - andre vil kun betale 100 kr. Hvad prisen på billetten bliver, vil endeligt blive afgjort af markedsmekanismen.

Overordnet kan der skelnes mellem materielle og ikke-materielle goder (serviceydelser). Materielle goder er goder, hvor produktion og forbrug er adskilte processer, mens serviceydelser er goder, hvor forbrug og produktion er sammenfaldende i tid. Det sidste gælder fx en klipning hos en frisør. Det har den konsekvens, at serviceydelser ikke kan lagres. Ander eksempler på serviceydelser er rejser, sundhed, fritidsaktiviteter. I takt med velstandsudviklingen i samfundet sker der en forskydning i husholdningernes forbrugssammensætning fra materielle goder til de mere arbejdskraftsintensive serviceydelser. Dette er også tanken bag Maslows behovspyramide, hvor de materielle behov er placeret nederst og behovet for selvrealisering øverst.

Goder kan også opdeles efter, hvorvidt den enkelte forbruger kan udelukkes fra at forbruge goder. Ved rent private goder - fx et brød - kan bageren nemt udelukke andre kunder end de betalingsvillige fra at forbruge godet. Modsat kan det være vanskeligt at udelukke folk fra at forbruge godet "lys på vejen". Ved rent kollektive goder (fx lys på vejen) er udelukkelse vanskelig. Goder kan også opdeles efter graden af rivalisering. Det private forbrug af et gode - fx en øl - udelukker andre fra at kunne nyde den sammen øl. Modsat er forbrug af en cykelsti ikke-rivaliserende, da flere kan forbruge det samme gode på samme tid, uden at det påvirker nytten. Ved at skelne mellem udelukkelse eller ej og rivalisering eller ej fås fire 'rene' godetyper, som vist i skemaet:

Hvis udelukkelse ikke er mulig, kan der vanskeligt opkræves en pris, der dækker omkostningerne til produktionen, hvorfor produktionen må finansieres ved skatter. Da ikke alle betale skat, vil være free rideres ved kollektive goder. Free ridere er forbrugere af et kollektivt gode, som de ikke betaler for. Hvor udelukkelse ikke er mulig, og forbruget er rivaliserende, kan der opleves overforbrug - fiskene i havet overfiskes. På engelsk betegnes dette 'tragedy of the commons'. Man kan jo prøve at sætte en kasse gratis øl på bordet til en fest! Her er der tale om rivalisering, og udelukkelse er umulig.

Alle goder er i princippet underlagt knaphedens lov: Menneskenes behov er uendeligt store i forhold til de knappe goder. Også solskin kan være knap - så er folk villige til at købe en rejse sydpå eller betale for at gå i solarium. Når alle goder er knappe, må der prioriteres, hvilke goder der skal produceres. Det overlades i en ren markedsøkonomi til markedsmekanismen at afgøre dette - hvis efterspørgslen er der, vil godet også blive produceret. I en politisk styret økonomi (staten, kommuner) vil politikerne prioritere - fx mellem ældrepleje og forskning. Politikernes prioritering vil ske under hensyntagen til ønsket om at blive genvalgt. Vægter disse hensyn højt, således at regeringspartiers kernevælgere i stor udstrækning tilgodeses, taler man om klientelisme.