Mikroøkonomi er en disciplin indenfor den økonomiske videnskab, hvor fokus er på de enkelte delmarkeder i økonomien, og hvor man især ser på prisdannelsen, og hvilken betydning forskellige former for indgreb i prisdannelsen har. Eksempelvis kan man studere prisdannelsen på fødevarer, herunder om priserne er udtryk for en reel konkurrence, eller hvorvidt markedet er behæftet med fejl, som giver sig udslag i for høje priser set fra et forbrugersynspunkt. Ifølge mikroøkonomisk teori vil et marked med mange udbydere (producenter) og mange efterspørgere (forbrugere) give det mest effektive marked, forstået således, at i den situation vil konkurrencen give de laveste omkostninger og de laveste priser. Denne model fuldkommen konkurrence bygger dog på nogle forudsætninger, som kun sjældent kan findes i praksis. For det første har forbrugerne ikke altid fuld information om alle priser og kvaliteter. For det andet er det behæftet med omkostninger at søge efter de laveste priser og den bedste kvalitet. Forbrugerne handler altså ikke altid rationelt. Også reklamer påvirker forbrugsvalget, ved at de skaber behov. For det tredje kan markedet være præget af en (monopol) eller få producenter (oligopol), som måske indgår prisaftaler og simpelthen deler markedet mellem sig for at undgå en opslidende konkurrence. For det fjerde findes der kollektive goder, dvs. goder hvor forbrugere ikke kan udelukkes og dermed ikke afkræves en betaling. Det gælder fx lys på vejene.
I tilfælde af markedsfejl kan politikerne gribe ind med fx konkurrencelovgivning, ligesom produktionen af kollektive goder sker i offentligt regi, da det er umuligt at opkræve en retfærdig pris, hvorfor produktionen må skattefinansieres. Politikerne griber også hyppigt direkte ind i prisdannelsen. Det sker ved afgifter, hvor forbrugernes adfærd søges påvirket i en bestemt retning (sundhed, miljø) eller ved, at der fastsættes minimumspriser for at sikre producenterne en rimelig indtjening. Det sidste er tilfældet med EUs landbrugsordninger. I andre tilfælde anvendes maksimalpriser for at sikre forbrugerne mod for høje priser. Det gælder fx huslejen for lejeboliger i nogle kommuner.