Mikroøkonomi

Mikroøkonomi er en disciplin indenfor den økonomiske videnskab, hvor fokus er på de enkelte delmarkeder i økonomien, og hvor man især ser på prisdannelsen, og hvilken betydning forskellige former for indgreb i prisdannelsen har. Eksempelvis kan man studere prisdannelsen på fødevarer, herunder om priserne er udtryk for en reel konkurrence, eller hvorvidt markedet er behæftet med fejl, som giver sig udslag i for høje priser set fra et forbrugersynspunkt. Ifølge mikroøkonomisk teori vil et marked med mange udbydere (producenter) og mange efterspørgere (forbrugere) give det mest effektive marked, forstået således, at i den situation vil konkurrencen give de laveste omkostninger og de laveste priser. Denne model fuldkommen konkurrence bygger dog på nogle forudsætninger, som kun sjældent kan findes i praksis. For det første har forbrugerne ikke altid fuld information om alle priser og kvaliteter. For det andet er det behæftet med omkostninger at søge efter de laveste priser og den bedste kvalitet. Forbrugerne handler altså ikke rationelt. Også reklamer påvirker forbrugsvalget, ved at de skaber behov. For det tredje kan markedet være præget af én (monopol) eller få producenter (oligopol), som måske indgår prisaftaler og simpelthen deler markedet mellem sig for at undgå en opslidende konkurrence. For det fjerde findes der kollektive goder, dvs. goder hvor forbrugere ikke kan udelukkes og dermed ikke afkræves en betaling. Det gælder fx lys på vejene.

I tilfælde af markedsfejl kan politikerne gribe ind med fx konkurrencelovgivning, ligesom produktionen af kollektive goder sker i offentligt regi, da det er umuligt at opkræve en retfærdig pris, hvorfor produktionen må skattefinansieres. Politikerne griber hyppigt direkte ind i prisdannelsen. Det sker ved afgifter, hvor forbrugernes adfærd søges påvirket i en bestemt retning (sundhed, miljø), eller at ved der fastsættes minimumspriser for at sikre producenterne en rimelig indtjening. Det sidste er tilfældet med EUs landbrugsordninger. I andre tilfælde anvendes maksimalpriser for at sikre forbrugerne mod for høje priser. Det gælder fx huslejen for lejeboliger i nogle kommuner.

Mere generelt ser mikroøkonomien på virkningerne af offentlige indgreb i økonomien for producenter og forbrugere. Bl.a. skat er jo et ret vidtgående indgreb, som kan forvride adfærden. Vil en skattelettelse give et større eller mindre udbud af arbejdskraft? Vil en lavere moms på økologiske fødevarer give et øget salg? er typiske spørgsmål, som mikroøkonomien stiller.

I forbindelse med offentlige investeringer i trafikanlæg foretages der normalt såkaldte cost-benefit analyser, hvor investeringens samlede omkostninger og benefits søges udregnet ved hjælp af mikroøkonomiske værktøjer for på den måde at fastlægge, om investeringen er rentabel. Ved projekter, hvor der skal opkræves en betaling for anvendelsen fx en bro anvendes mikroøkonomien til at fastlægge en betaling, som både sikrer den nødvendige efterspørgsel, uden at prisen samtidig virker konkurrenceforvridende i forhold til producenter.

Nogle vil mene, at mikroøkonomien har et liberalistisk fundament, hvilket også er korrekt ved, at Adam Smith som den første beskrev markedsmekanismen og den fuldkomne konkurrence. I dag er mikroøkonomiens fokus især på, hvordan samfundsøkonomisk effektivitet sikres på det enkelte marked, således at der sker en maksimering af den samlede velfærd i samfundet. Også i forbindelse med fordelingspolitiske problemstllinger kan der omfordeles, uden at det går ud over den samfundsøkonomiske effektivitet? kan mikroøkonomien bidrage med svar.