Tillid

Det anonyme liv i det senmoderne samfund i forhold til ekspertsystemerne bevirker, at tillid får en meget central betydning for individerne. Man må have tillid til, at piloten udfører sit job ordentligt, at der kun bliver trukket det beløb på VISA-kortet, som man skal betale for varen osv. Ekspertsystemerne vil simpelthen bryde sammen, hvis vi ikke har tillid til dem. Men også i de nære relationer er tillid vigtigt.

Flere sociologer påpeger, at den eneste måde at håndtere kompleksiteten i det senmoderne samfund på er gennem en grundlæggende tillid. Tillid kan bl.a. opdeles i følgende to former: Formel og uformel. Formel tillid vil sige, at man indgår en kontrakt i tillid til, at modparten vil overholde kontraktens bestemmelser. Uformel tillid handler derimod om at vide, hvem man kan stole på.

Den amerikanske forsker Robert D. Putnam har arbejdet intensivt med begrebet social kapital, som han definerer som: tillid, normer og netværk. Tillid bliver således en vigtig indikator på sammenhængskraften i et samfund. En række undersøgelser har vist, at tillidsniveauet i et samfund i høj grad påvirkes af graden af ulighed i det pågældende samfund, fx målt ved Gini-koefficienten. Jo mere ulige, et samfund er, jo lavere tillid. Det kan for det første forklares med, at jo større afstand, der er mellem de sociale klasser, jo vanskeligere er det at stole på folk fra andre klasser. For det andet kan ulighed føre til, at man ikke føler, at man hører sammen. Fx er de sociale bånd mellem rigmandsenklaverne i Gentofte og Hørsholm og ”ghetto-områderne” på Københavns vestegn stærkt begrænsede.

Kigger vi på de tillidsmålinger, som er foretaget i Danmark og internationalt, er vi danskere dog fortsat et samfund med et højt tillidsniveau. Sammen med de andre velfærdsstater: Norge, Sverige og Finland, topper Danmark listerne. Det gælder både på den partikulære tillid, dvs. tilliden til de folk, vi kender (familie eller venner), på den generaliserede tillid, dvs. til folk, vi ikke kender (medborgere) og på den institutionelle tillid, dvs. tillid til forskellige samfundsinstitutioner (Folketinget, politiet, domstolene mv.). Det tyder jo på, at vi har et rart og sympatisk samfund, og økonomer argumenterer for, at det også er en styrke for arbejdspladsernes sociale kapital, at vi har tillid til kollegerne og til chefen, så at vi udveksler idéer. Tillid er med andre ord en faktor i Danmarks internationale konkurrenceevne.