Gini-koefficient

Et mål for økonomisk ulighed, som blev udformet af den italienske statistiker Corrado Gini i 1912. Gini-koefficienten sammenligner den faktiske indkomstfordeling (eller formuefordeling) i et samfund med den hypotetiske situation, at indkomsterne er fuldstændigt ligeligt fordelt (her er Gini-koefficienten 0 %). Hvis Gini-koefficienten er tæt på 100 % (eller 1), er der meget stor ulighed i et land.

Koefficienten beregnes ved først at opstille alle voksne individer i et land efter indkomst, begyndende med de fattigste, og derefter opdele befolkningen i tiendedele (deciler). I et koordinatsystem indsætter man så tiendedelene af befolkningen på x-aksen og andele af den samlede indkomst på y-aksen. Derefter plotter man ind, hvor stor en andel af indkomsten, den første (fattigste) tiendedel af befolkningen har, hvor stor en andel, de to første tiendedele tilsammen har, hvor stor en andel, de tre første tiendedel tilsammen har osv., altså kumulerede andele.

Hvis der hypotetisk er en helt lige indkomstfordeling i et land, vil punkterne ligge på 45 grader-linjen i diagrammet. Kurven gennem punkterne for den faktiske indkomstfordeling kaldes Lorenz-kurven (efter den amerikanske økonom Max Otto Lorenz). Gini-koefficienten fremkommer nu ved at beregne arealet mellem Lorenz-kurven og 45 grader-linjen og dividere dette areal med arealet mellem x-aksen og 45 grader-linjen (som er 0,5). Gini-koefficienten er således et udtryk for indkomstulighed i et samfund, målt som procentandel af den maksimale ulighed.

Der er flere fordele ved at bruge Gini-koefficienten som målestok for økonomisk ulighed. Den økonomiske ulighed sammenfattes i et enkelt tal, og Gini-koefficienten er alment accepteret i de fleste lande og organisationer, så man kan sammenligne ulighed på tværs af lande og regioner. Endelig kan Gini-koefficienten også bruges til at se på udviklingen i indkomstfordelingen over tid.

Man skal dog af flere forskellige grunde bruge Gini-koefficienter med en vis varsomhed:

• Hvilken indkomst er det, man sammenligner i forskellige lande? Er der tale om bruttoindkomsten (den indkomst, man selv tjener, plus indkomstoverførsler) eller nettoindkomsten (bruttoindkomsten minus skatter)? Gini-koeefficienterne vil være lavere ved anvendelse af den sidste indkomsttype.
• Er indkomsterne opgjort på individniveau eller familieniveau?
• Normalt vil Gini-koefficienten ikke indeholde den omfordeling, der sker via serviceydelser og indirekte skatter (moms og afgifter).
• Gini-koefficienten siger ikke noget om indkomstniveauet i et samfund. Et rigt og et fattigt land målt ved BNP pr. indbygger kan således have samme Gini-koefficient.
• Endelig skal man være opmærksom på, at Gini-koefficienter ikke siger noget om uligheden i livsindkomster, og at der kun er fokus på økonomisk ulighed – uligheder mht. kulturel og social kapital indgår ikke i målestokken.

Gini-koefficienten for Danmark har gennem tiden hørt til de laveste i verden, men i løbet af det sidste årti er koefficienten steget fra ca. 25 % til godt 28 %. Det skyldes bl.a., at de i forvejen vellønnede har haft de højeste lønstigninger og samtidigt har haft gevinster på aktiemarkedet og på ejerboliger.