Åbn undermenuer...

Rise of the Rest, The

Et udtryk for den økonomiske magtforskydning i det internationale system, som begyndte i anden halvdel af 1900-tallet – jfr. de såkaldte ”tigerøkonomier” - og som har accelereret i det sidste årti. Forskydningen af den økonomiske magt går fra de tidligst industrialiserede lande i Europa og Nordamerika over mod især de nyligt industrialiserede lande i Asien. Således har BRIK-landene haft længerevarende høje vækstrater, og i hælene på dem følger bl.a. Next Eleven-landene.

Udtrykket kan dog være lidt misvisende, idet store dele af Afrika, Mellemøsten, Centralasien og Latinamerika ikke har oplevet økonomisk vækst af betydning. ”The Rest” er trods alt et begrænset antal stater.