African Union blev stiftet ved et topmøde i september 1999 som en ny afrikansk organisation som afløser for OAU (Organization of African Unity) der blev oprettet i 1963 som en samarbejdsorganisation mellem de afrikanske lande. Organisationen, der i dag har 54 lande som medlemmer, har til formål at sikre enhed, fred, samt økonomisk og politisk udvikling på det afrikanske kontinent samt integration mellem de afrikanske lande. Organisationen har med begrænset held søgt at mægle i konflikter på kontinentet, og det har i det hele taget været svært for organisationen at leve op til sin målsætning. Hjemmeside: www.africa-union.org/