Åbn undermenuer...

Verdensbanken

International Bank for Reconstruction and Development blev oprettet i 1944 som led i Bretton Woods-aftalerne om en reform at det internationale valutasystem. Bankens opgave var at yde lavtforrentede lån til genopbygningen af Europa efter krigen. I dag yder Verdensbanken først og fremmest lån til ulande. Banken har meget indflydelsesrige landekontorer i en lang række ulande. Banken ejes af de 188 medlemsstater, men i modsætning til andre internationale organisationer er medlemslandene repræsenteret i bestyrelsen efter størrelsen af deres økonomiske bidrag, hvilket indebærer, at Europa og USA reelt bestemmer. Banken blev tidligere sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) kritiseret for at stille hårde betingelser for at yde lån til ulande, bl.a. krav om økonomiske reformer, budgetdisciplin og fjernelse af toldgrænser. Verdensbankens årsmøder samler altid mange demonstranter.

 Uddybende forklaring

Verdensbanken og IMF er begge oprettet på baggrund af en konference i 1944 i den lille amerikanske by Bretton Woods og er formelt en del af FN-systemet.  Verdensbankens officielle navn er International Bank for Reconstruction and Development (IBRD), og den blev oprettet i 1946 for gennem koordinering, rådgivning og især långivning at kunne bidrage til økonomisk udvikling og vækst. I bankens første år var det de lande, der var ødelagt af 2. Verdenskrig (herunder Danmark), der modtog hjælp i form af lån. Senere har bankens udlån været anvendt til projekter i ulande

Banken finansierer sin långivning gennem indskud fra medlemslandene og ved optagelse af lån på det internationale marked. Bankens hovedsæde ligger i Washington, USA, og den ledes af en bestyrelse med et medlem udpeget af hvert medlemsland, der udpeger direktion og præsident, der for tiden er amerikaneren Robert Zoellick.

IMF (International Monetary Fund), den internationale valutafond, trådte i funktion i 1947 og skulle på baggrund af de dårlige erfaringer fra mellemkrigstiden med ustabile valutaer søge at sikre et valutasystem, der fremmede samhandel og vækst. Indtil 1971 byggede valutasystemet på en fast kurs mellem guld og amerikanske dollars, der så igen havde en fast kurs over for de øvrige vestlige valutaer. Dette blev kaldt Bretton Woods-systemet.  Da dette system brød sammen i 1971-73, og valutakurserne blev flydende, blev valutafondens vigtigste opgave at yde lån til lande med betalingsbalanceproblemer. Det er i stigende grad kommet landene i Østeuropa og den tredje verden til gode. Desuden analyseres de enkelte landes økonomier, hvilket offentliggøres hvert halve år i World Economic Outlook. IMF finansieres og styres på samme måde som Verdensbanken.

I Verdensbankgruppen er der yderligere nogle specialiserede institutioner:  Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), der er bankens lånefond til de fattigste lande med et BNP pr. indbygger på under $1165. Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC), der investerer i og yder lån til private virksomheder. Det Multilaterale Investeringsgaranti Agentur (MIGA), der yder forsikring mod politiske risici ved private investeringer i udviklingslande. 

Hjemmesider:  http://www.worldbank.org/ og http://www.imf.org/