Åbn undermenuer...

OAS

OAS, der blev stiftet helt tilbage i 1948, er historisk set det samlede forum for det regionale samarbejde mellem både Nordamerika og Latinamerika. Det oprindelige mål - især fra USA´s side - var at skabe et samarbejde om bekæmpelse af kommunismen i regionen, hvilket var den helt afgørende prioritet under Den kolde Krig. OAS’s fokus er imidlertid nu ændret til at sikre den demokratiske udvikling i regionen samt respekt for fundamentale menneskerettigheder, og på det seneste er også bekæmpelse af organiseret kriminalitet og narkosmugling kommet højt op på dagsordenen. Den historiske skepsis mod USA og den styrkede selvfølelse blandt landene i regionen har imidlertid resulteret i, at den stærke position, som OAS oprindeligt havde, er blevet stærkt reduceret i det seneste årti.