Åbn undermenuer...

International Straffedomstol (ICC)

ICC, International Criminal Court, som har hovedsæde i Haag i Holland, blev oprettet i 2002 og begyndte at fungere i 2003. Formålet med ICC er at skabe en permanent retsinstans til at retsforfølge enkeltpersoner, som er anklaget for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, som disse forbrydelser er fastlagt i flere internationale aftaler og konventioner herunder Genève-konventionerne.  Aftalen om ICC byggede videre på de internationale domstole, der i 1990'erne blev oprettet efter borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien og folkemordet i Rwanda i 1994 med det formål at etablere en permanent retsinstans. ICC er oprettet ved beslutning i FN, men ved en mellemstatslig aftale, der skal skabe en uafhængig instans. 92 lande ratificerede straks aftalen, men flere vigtige lande deltager ikke (Kina, Rusland, USA og Israel), idet de nægtede at underskrive eller skrev under, men trak underskriften tilbage. Herved undgår de at overlade straffemyndighed over egne statsborgere til det overnationale ICC. I 2015 har i alt 123 stater ratificeret aftalen.

Hjemmeside: www.un.org/icc

Læs videre