Åbn undermenuer...

Læger uden grænser

Læger uden Grænser (Médecins Sans Frontières, MSF) er en international, ikke-statslig, humanitær nødhjælpsorganisation – altså en NGO - som blev dannet i 1971.  MSF modtog i 1999 Nobels fredspris for sit arbejde.Organisationens formål er at udsende læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale til nødhjælpsprojekter til ofre for krige, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, samt til forebyggelse og behandling af epidemier i lande og områder, hvor eksisterende behandlingssystemer er utilstrækkelige. Læger uden Grænser driver projekter i mere end 60 lande, og hjalp i 2009 over 16 millioner mennesker. 80 % af MSF´s årlige indtægter kommer fra private donationer.