Human Rights Watch (HRW) er en international, uafhængig organisation (en NGO), der har som målsætning at forsvare menneskerettigheder. HRW blev oprettet i 1978 og har en stab på ca. 400 personer verden over. Organisationen bestræber sig på at være neutral under væbnede konflikter, og den har derfor opnået status som en troværdig kilde i de fleste internationale medier.