Der er i hovedtræk to ”skoler” mht., hvad en regering kan gøre for at fremme en industriel udvikling. Ifølge den første model: ISI-strategien (import-substituerings industrialisering), skal staten aktivt gå ind og tage medansvar for at udvikle strategiske industrier og sektorer. Dette kan ske ved særlige subsidier, beskyttelse mod konkurrerende import eller direkte statsligt ejerskab.
Importsubstitution blev bl.a. anvendt i 1950erne og fremefter af en række udviklingslande, især i Latinamerika, men med begrænset succes. Aktuelt har de lande, der fulgte strategien, forladt denne og satser i stedet på den anden model EOI-strategien (eksport-orienteret industrialisering), hvor staten i overensstemmelse med liberal filosofi skal sikre gode rammevilkår og lade markedet klare resten.
