Teori

Teorier handler ligesom modeller om mere eller mindre komplekse opfattelser af sammenhænge mellem forhold i samfundet. Teorierne har altså nogle påstande om, hvordan nogle fænomener eller variable forholder sig til hinanden, eller kan forklare hinanden.

Opfattelserne af, hvad en teori er, spænder fra krav om altomfattende abstrakte systemer med tilhørende begrebsskemaer til mindre omfattende teorier, fx teorier om vælgeradfærd, kriminalitet og integration af indvandrere. Her kan teori defineres som en generalisering af nogle sammenhænge. Mere omfattende teorier kan defineres som:

• En teori udgøres af en række påstande om, hvordan virkeligheden er indrettet og fungerer. Teorien tager altså udgangspunkt i et overordnet paradigme.
• Teorien opstiller en række kendetegn ved de begreber og variable, der indgår i den. Eksempler på variable kan være aktører, roller, normer.
• Teorien etablerer forskellige sammenhænge mellem de enkelte variable, fx handlingsmønstre, magtrelationer, sammenhænge i et økonomisk kredsløb.
• Påstandene i teorien skal være indbyrdes sammenhængende og ikke modsige hinanden. Teorien skal være konsistent.
• Påstandene skal kunne udsættes for kritik og dermed kunne gendrives.
• Teorien skal være falsificerbar. F.eks. ved at kunne efterprøves ad empirisk vej.

For at en teori skal kunne efterprøves, er det nødvendigt at udvikle et egentligt begrebsapparat, som derefter skal kunne operationaliseres, dvs. oversættes til nogle størrelser, som vi kan forsyne med data (fra testanalyser, fra statistik, fra spørgeskemaundersøgelser m.v.). Begreberne kan være koblet sammen i en forklaringsmodel:

                 
           Paradigme
          

                 
              Teorier
           

                 
     Operationalisering
    (begreber, modeller)
   

                 
             Metoder

Teorier kan altså indgå i et hierarki, hvor fx den liberalistiske økonomiske teori, jfr. Adam Smith, er den overordnede eller generelle teori, og monetarismen, jfr. Milton Friedman, er en partiel teori. En teori kan være udviklet ud fra detailstudier af empirien. I det tilfælde taler man om induktion. Omvendt kan man ud fra en teori slutte til virkeligheden, hvilket kaldes deduktion. Teorier skal være rimeligt robuste, men i modsætning til i naturvidenskaberne må de ændres eller justeres med tiden, fordi den kontekst samfundet - som teorierne er formuleret i, er under konstant forandring. Det betyder ikke, at de nødvendigvis forkastes. Fx spiller Durkheims anomiteori stadig en stor rolle, selv om den er formuleret for mere end 100 år siden.

Teorier, forstået som generelle lovmæssigheder, er imidlertid ikke særligt benyttede i samfundsvidenskaberne. Her er man snarere optaget af at påpege centrale sammenhænge og herudfra formulere nye begreber og forklaringsmodeller. Vi vil nok betegne de moderne sociologer som Giddens, Bauman og Beck som teoretikere, men hvad er helt præcist deres teorier? Derfor er det også sjældent, at samfundsvidenskabelige undersøgelser handler om at bevise teorier. De er mere fokuseret på at bekræfte hypoteser om bestemte sammenhænge og efterfølgende sætte ord på dem.