Åbn undermenuer...

Økonomiske kredsløb, det

Sammenhængene mellem de makroøkonomiske størrelser kan illustreres i det økonomiske kredsløb, som viser det flow, der finder sted mellem de store sektorer i økonomien. Flowet kan være enten penge eller fysiske størrelser. I det økonomiske kredsløb vises ofte normalt fem sektorer: Husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor, den offentlige sektor og udlandet. Husholdningerne modtager indkomster fra virksomhederne til gengæld for den arbejdskraft, de stiller til rådighed for virksomhederne. Noget af denne indkomst betales i skat, noget spares op og endelig går noget til forbrug, som således strømmer tilbage til virksomhederne og er med til at bestemme beskæftigelsen i samfundet. Udlandet efterspørger også varer og tjenester i virksomhederne. Til gengæld for disse modtager landet eksportindtægter, og modsat køber husholdninger og virksomheder varer og tjenester i udlandet. Den offentlige sektor modtager skatteindtægter fra husholdninger og virksomheder og køber til gengæld varer og tjenester hos virksomhederne og giver desuden overførsler til husholdningerne. Den finansielle sektor modtager opsparing fra husholdningerne og kan låne ud til virksomhederne.

Det økonomiske kredsløb giver et statisk billede af den store økonomi - makroøkonomien - men kan også bruges til at vise, hvad der sker, hvis der forekommer ændringer i økonomien. Ved at indtegne ændringerne i kredsløbet kan man få et groft indtryk af, hvordan disse forplanter sig i kredsløbet.

 Uddybende forklaring

Det er velkendt, at hvis man skal betale mere i skat, så falder forbruget og dermed også beskæftigelsen, da der ikke skal ansættes så meget arbejdskraft til at producere varerne til forbrug. Sådanne sammenhænge kan illustreres i det økonomiske kredsløb, som viser det flow, der finder sted mellem de store sektorer i økonomien. Flowet kan være enten penge eller fysiske størrelser. I det økonomiske kredsløb vises fem sektorer: Husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor, den offentlige sektor og udlandet. Husholdningerne modtager indkomster (løn, profit) fra virksomhederne til gengæld for den arbejdskraft, de stiller til rådighed for virksomhederne. Noget af denne indkomst betales i skat, noget spares op og endelig går noget til forbrug, som således strømmer tilbage til virksomhederne og er med til at bestemme beskæftigelsen i samfundet, da der skal anvendes arbejdskraft til at producere de varer og tjenester, der forbruges. Udlandet efterspørger også varer og tjenester i virksomhederne. Til gengæld for disse modtager landet eksportindtægter, og modsat køber husholdninger og virksomheder varer og tjenester i udlandet. Den offentlige sektor modtager skatteindtægter fra husholdninger og virksomheder og køber til gengæld varer og tjenester hos virksomhederne og giver desuden overførsler (fx børnepenge) til husholdningerne. Den finansielle sektor modtager opsparing fra husholdningerne og kan låne ud til virksomhederne.

Generelt gælder det, at det der går ind i en sektor, skal være lig med det, der går ud. I tilfælde af at en sektor har underskud, udlignes dette med låntagning og dermed gæld.

Det økonomiske kredsløb giver et statisk billede af den store økonomi makroøkonomien - men kan også bruges til at vise, hvad der sker, hvis der forekommer ændringer i økonomien. Hvad nu hvis skatterne stiger? Hvad nu hvis prisen på olie stiger? Ved at indtegne ændringerne i kredsløbet kan man få et groft indtryk af de afledte ændringer. I beregningen af de afledte ændringer kan indgå de såkaldte multiplikatorer, som er den størrelse, den oprindelige ændring skal multipliceres med, for at få de afledte virkninger.
 
Grundlaget for modellen af det økonomiske kredsløb er Keynes' teori om indkomstdannelsen i et samfund: Produktionen i virksomhederne skaber en indkomst i husholdningerne, som igen anvendes til at efterspørge varer og tjenester. Efterspørgslen fra udlandet, husholdningerne, den offentlige sektor og virksomhederne selv (investeringer) bliver på den måde bestemmende for beskæftigelsen i samfundet. Svagheden ved denne meget enkle opfattelse af de økonomiske sammenhænge er, at der ikke i kredsløbsmodellen tages hensyn til pris- og løndannelsen i samfundet, idet modellen forudsætter, at produktionskapaciteten i virksomhederne kan øges i takt med, at efterspørgslen øges. Hvis dette ikke er umuligt, vil der opstå prisstigninger, hvilket kredsløbsmodellen ikke tager højde for.

Mere detaljerede økonomiske modeller bygger således i princippet på modellen af det økonomiske kredsløb, men de enkelte strømme gøres mere detaljerede (fx kan der skelnes mellem indkomstskatter og forbrugsskatter), ligesom sammenhængene udtrykkes i matematiske ligninger, således at man kan beregne mere eksakte virkninger af ændringer i økonomien. I disse mere detaljerede modeller indgår også sammenhænge om pris- og løndannelsen og herunder, hvordan ligevægt sikres i økonomien.

Det økonomiske kredsløb er også grundlaget for det såkaldte nationalregnskab, som i regnskabsform viser flowet mellem de enkelte sektorer for et land. Både nationalregnskabet og det økonomiske kredsløb kan kritiseres for ikke at tage hensyn til det slid, der sker på naturen i form af forbrug af råvarer og udledning af forurenende stoffer. Desuden indgår der ej heller i modellen den produktion, som finder sted, uden at der sker en tilsvarende indkomstdannelse. Fx produktion af grønsager i private haver eller madlavning i hjemmet. Produktion i det civile samfund har en velstandseffekt, som hverken det økonomiske kredsløb eller nationalregnskabet indregner. Det økonomiske kredsløb kan således ikke alene anvendes til at udsige noget om den samlede velstand i samfundet.

 

 

Figurer