Åbn undermenuer...

Gældskvote

En stats gældskvote er statens gæld i procent af BNP. Hvis gældskvoten bliver alt for stor, vil tilliden til, at den pågældende stat kan betale gælden tilbage, naturligvis blive lavere. Det er det, vi i forbindelse med Finanskrisen har set i bl.a. en række EU-lande. I eurozonen har man for at sikre stabilitet i deltagerlandenes økonomi bl.a. fastlagt en maximal gældskvote på 60 %. Men i forbindelse med Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise har i 2011 kun 5 af de 17 lande i eurozonen kunnet opfylde kravet. Den græske gældskvote topper i 2011 listen med en gældskvote på ikke mindre end 165 %.