Case-studium

Ideen med case-studier er at undersøge et område, en institution, en begivenhed eller et begivenhedsforløb i dybden. Case-studier tager ofte emner op, som opfattes som aktuelle og relevante. Derfor er de populære på gymnasier og universiteter i forbindelse med større projektopgaver.
Case-studier kan omhandle en institution:

• Socialisationen i en ghetto med udgangspunkt i Mjølnerparken
• X-købings projekt over for udsatte unge

Eller en politisk beslutningsproces:

• Forløbet omkring en regeringsdannelse
• Den danske regerings håndtering af klimatopmødet, december 2009
• Et EU-direktivs tilblivelse
• Den danske beslutning om deltagelse i krigen i Irak i 2003

Casestudiet kan bestå i en kulegravning af den eksisterende litteratur, der gøres til genstand for en mere systematisk sammenligning, dvs. en komparativ metode. Men de bedste case-studier er empiriske undersøgelser, hvor man kommer et spadestik dybere ned end blot at beskæftige sig med overordnet sekundær litteratur. Der bør altså indgå primært materiale i form at dokumenter, statistiske oplysninger, evt. surveyundersøgelser. Case-studier kan både omhandle aktuelle temaer, men i politik og international politik vil historiske emner også være oplagte. Case-studier vil nok primært arbejde med kvalitativ metode, men kvantitativ metode bør også inddrages, hvis det er muligt, dvs. hvis der forekommer statistik på området, eller at det er oplagt at lave en spørgeskemaundersøgelse (survey).

Formålet med at lave case-studier kan foruden den almindelige interesse for eller fascination af emnet være dels at afprøve begreber, modeller og teorier, fx en beslutningsmodel, småstatsteori eller socialisationsteori, jfr. eksemplerne ovenfor. Oftest er situationen dog blot den, at man mere forudsætningsløst studerer noget unikt eller spændende ved hjælp af fagets begreber og teorier for at få svar på mere overordnede spørgsmål, fx hvilken rolle spiller Folketinget i EU-beslutningsprocessen?, hvilke muligheder har Danmark som småstat i det internationale system? eller hvilke socialisationsmekanismer er centrale i ghettoen?.
Konklusionen fra et casestudie kan efterfølgende problematiseres: Gælder denne konklusion også på andre områder? Casestudierne kan også være dem, der giver idéen til nye spørgsmål, problemformuleringer eller hypoteser.

Det store spørgsmål er så, hvad vi kan bruge case-studier til. Kan vi generalisere ud fra dem? Det gør vi jo. Fx viste et case-studie over det danske EU-formandskab i 2002, at magten i udenrigspolitikken var flyttet fra udenrigsministeriet til statsministeriet. Dette blev bekræftet af case-studier over den danske regerings ledelse af FNs klimatopmøde i december 2009. Men hvor langt holder disse konklusioner? Det handler om validiteten. Her er kun at sige, at jo flere case-studier om samme overordnede problemstilling, jo mere holdbar er den generaliserede viden.