Det der står i fokus for en undersøgelse, det man vil forklare, kaldes den afhængige variabel. Mulige forklaringer, hvis sammenhæng med den afhængige variabel, man vil undersøge, kaldes uafhængige variable. Begreberne bruges især i forbindelse med undersøgelse af statistiske sammenhænge.
Afhængig variabel
Uddybende forklaring
Variable hænger nøje sammen med, hvordan teorier bliver omsat i praksis. En teori svarer til, at vi generaliserer nogle sammenhænge, fx om sammenhængen mellem usund levevis hos børn og forældrenes sociale placering, dvs. jo højere social placering, jo mere sund adfærd. For at bekræfte denne teori eller hypotese skal der indsamles nogle data. Men før vi gør det, må vi operationalisere de begreber, der arbejdes med i undersøgelsen, altså her: social placering og usund levevis, dvs. præcisere dem, sådan at de kan gøres målelige. Ved social placering kan man fx anvende SFIs socialgruppeinddeling, og usund levevis kan man vælge at måle på rygning (hvor ofte, hvor meget), alkoholforbrug, forbruget af frugt og grønt, mængden af motion osv.
En række målinger viser, at der er en generel sammenhæng mellem socialgruppe og usund levevis. Hvis man vælger at tolke resultaterne som, at der også er en årsagssammenhæng - jo højere social placering, jo mere sund levevis, og jo lavere social placering, jo mere usund levevis, er vores teori bekræftet. Social baggrund optræder her som den forklarende (uafhængige) variabel og den usunde levevis som den afhængige variabel, det, der skal forklares. En variabel kan altså defineres som de kendetegn, vores begreber eller enheder har. Disse kendetegn kan antage forskellige måleværdier. Fx kunne social baggrund måles ud fra erhvervsgruppe. Og usund levevis kunne fx medtage spørgsmål angående, om man spiser regelmæssige måltider, eksempelvis morgenmad.
Nu vil nogen mene, at det at tilhøre en bestemt socialgruppe ikke på forhånd er bestemmende for, hvor sundt børnene opfører sig. Undersøgelser viser, at der ikke er en absolut sammenhæng, og når det gælder alkoholforbrug hos unge, er der en direkte omvendt sammenhæng: jo højere socialgruppe, jo højere alkoholforbrug. Hvis man derfor i anden omgang går ind og undersøger forældrenes levevis, kan man nå frem til forskellige livsstile. Disse kan så igen gøres til uafhængige variable i forhold til børnenes sundhedsadfærd. Andre uafhængige variable kunne være bopæl, indkomst og etnicitet. Hvis de inddrages, kan man nå frem til en multikausal sammenhæng, dvs. med flere forklarende faktorer. Og det vil være oplagt at præsentere denne sammenhæng i en model.
