Folketinget fik en ombudsmand efter grundlovsændringen i 1953: Den første ombudsmand begyndte sit virke i 1955. Ombudsmanden behandler klager over de offentlige myndigheder fra borgerne. Ombudsmanden kan også på eget initiativ tage sager op.
Behovet for en ombudsmandsinstitution afspejler statens vækst igennem det 20. århundrede. I både mellemkrigsperioden og i perioden efter 2. verdenskrig er antallet af reguleringer af erhvervene og offentlige afgørelser øget kraftigt. Borgerne vil ofte føle, at de bliver tilsidesat og udsat for vilkårlighed, hvis en afgørelse ikke imødekommer dem. Muligheden for at have en instans, der kunne klages til, var oplagt.
Den nordiske ombudsmandsmodel er blevet verdensberømt og er i dag blevet, eller er ved at blive, kopieret i en lang række lande. Det viser sig bl.a. ved, at ordet ombudsmand er blevet et gængs ord i engelsk.
Om klager og betingelser for at klage kan man læse sig til på Ombudsmandens hjemmeside: http://www.ombudsmanden.dk/
