G20 blev grundlagt 26/9 1999 som et samarbejde mellem 20 landes finansministre i kølvandet på sammenbruddet i Sydøstasien i slutningen af 90'erne. G20 består af G8 samt EU og yderligere 11 voksende økonomier: Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Mexico, Saudi Arabien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, England, USA og EU. G20 udpeger selv sine medlemmer - de er altså ikke valgt af verdens 193 lande.
G20-landene repræsenterer 66% af verdens befolkning, 90% af verdensøkonomien, og 80% af verdens handel. G20-klubben blev opgraderet til et samarbejde på højeste niveau, da finanskrisen brød ud i efteråret 2008. Det politiske gennembrud kom med en række skelsættende beslutninger, der dæmmede op for krisen på topmødet i London, april 2009.
På topmødet i Fake Lake, Canada, i juni 2010 blev G20 enige om en finanspolitisk disciplin, som minder meget om EU's konvergenskrav: halvering af G20-landenes budgetunderskud senest i 2013, stabilisering eller reducering af G20-landenes statsgæld senest i 2016, skrappe krav til regulering af banker efter amerikansk model (kapitalkrav, grænse for andel af risikofyldte produkter). Derimod kunne der ikke opnås enighed om en model for bankskat, selvom EU pressede på.
Fra 2012 er G20 så småt begyndt på at drøfte andet end økonomiske spørgsmål, dvs. en gradvis udvidelse af G20's område. Kritikere er nervøse for, at dette kan mindske det multilaterale FN-samarbejde.
