Domstolssystemet i Danmark består af en Højesteret, to landsretter og 24 byretter, samt specialdomstole, der er nedsat som følge af speciallovgivning, fx Sø- og Handelsretten og Arbejdsretten (arbejdsmarkedsforhold).
De egentlige domstole dømmer i civilretlige (fx skilsmisse og inddrivelse af gæld) og strafferetlige sager (fx voldelige overfald, mord, tyveri, grov skattesvig).
Sager starter normalt på de lavere niveauer, byretterne, og kan appelleres videre til landsretter og Højesteret. I nogle tilfælde er det kun strafudmåling, der kan appelleres videre fra landsret til Højesteret. Der er i Danmark ikke oprettet særlige forvaltnings- eller forfatningsdomstole, som det er almindeligt i mange andre lande. Det er almindelige domstole, der efterprøver, om afgørelser truffet af det offentlige er lovlige, samt behandler spørgsmål, om en lov er i strid med Grundloven.
Domstolene er en del af den dømmende magt i Danmark. De skal principielt være uafhængige af lovgivningsmagten (Folketinget). De dømmer ud fra love vedtaget i Folketinget, men det skøn, de udøver, den såkaldte domspraksis, ved domsafsigelser giver dem stor betydning som fortolker af lovgivningsmagtens intentioner med ordlyden i lovene, herunder straffeloven og dens strafudmåling for strafferetlige overtrædelser.
