Folketingsvalg

Ifølge Grundloven skal der afholdes folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Det kan altså ske hyppigere. Det er statsministerens afgørelse at opløse Folketinget før tid og udskrive valg. Grundlovens § 31 siger om valget:

Stk. 1.
Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.

Stk. 2.
De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.

Stk. 3.
Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed
Ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne indebærer, at der skal være forholdstalsvalg: Hvis et politisk parti får 10 pct. af stemmerne, skal det have ca. 10 pct. af mandaterne i Folketinget. De nærmere regler om valgmåden fremgår af den af Folketinget vedtagne valglov.
Valgloven fastsætter valgkredsinddelingen og reglerne for, hvordan kandidaterne stilles op og vælges.

De politiske partier er ikke nævnt i Grundloven. Det er de derimod i valgloven. Partierne har en vigtig rolle, idet de står for opstillingen af kandidater på valglister, og de politiske partiers medlemmer er valgtilforordnede ved selve valgets afholdelse. Man kan godt stille op på en liste uden for partierne, men det kræver et vist antal underskrifter. For at kunne stille op som politisk parti kræves et antal underskrifter på omkring 20.000 godkendt af Indenrigsministeriet. Det nøjagtige antal underskrifter er lig med det antal stemmer, der ved det foregående Folketingsvalg blev afgivet i gennemsnit på et kredsmandat.

Forholdstalsvalgmåden sikres ved, at kandidaterne vælges i 10 storkredse, og at der herudover tildeles tillægsmandater. Storkredsene er af forskellig størrelse, og der vælges 135 mandater direkte i storkredsene. Herudover vælges 4 mandater på Færøerne og i Grønland, og 40 mandater er tillægsmandater, der tildeles, så den matematiske retfærdighed i forholdstalsvalgmåden fungerer. Der er dog ikke fuld matematisk retfærdighed, idet et parti skal have mindst 2 pct. af stemmerne, eller have fået valgt et kredsmandat, for at være sikret andel i tillægsmandaterne. Spærregrænsen på 2 pct. er sat ind for at sikre, at Folketinget ikke bliver en polsk rigsdag med et så stort antal partier, at det vil svække effektiviteten og mulighederne for at opnå flertal bag vedtagelsen af love.

Kandidaterne kan stilles op på listerne til valget efter forskellige principper, fx sideordnet opstilling, hvor stemmer afgivet på partiet fordeles på personerne efter deres forholdsmæssige andele af de personlige stemmer. Det er også muligt at lave partiliste, hvor partiet får større indflydelse på, i hvilken rækkefølge de opstillede kandidater vælges.

Valgretsalderen ved valg til Folketinget er 18 år. Grundloven fastlægger en procedure for evt. ændring af valgretsalderen. Et sådant spørgsmål skal ud til folkeafstemning. Valgbarhedsalderen er også 18 år.