Kommunalbestyrelse

De 98 kommuner i Danmark styres af en politisk valgt kommunalbestyrelse – nogle steder kaldet et byråd - med en borgmester i spidsen. I Københavns Kommune kaldes kommunalbestyrelsen dog for Borgerrepræsentationen. Borgmesteren er den øverste administrative og politiske leder af en kommune. Efter at de kommunale valg har fundet sted vælges borgmesteren blandt medlemmerne af kommunalbestyrelsen ved almindeligt flertalsvalg.

Kommunalbestyrelsen har en række udvalg med forskellige ansvarsområder. Pladserne i disse udvalg fordeles i forhold til de forskellige partiers og borgerlisters stemmetal. Økonomiudvalget er det vigtigste udvalg, og her er borgmesteren formand. De øvrige udvalg tager sig af skoleområdet, sundhed, boliger, miljø, kultur og fritid mv.

Ud over kommunalbestyrelsen har hver kommune en forvaltning med kommunalt ansatte embedsmænd, der tager sig af forberedelsen af de sager, kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om, og af implementeringen af beslutningerne.

I langt de fleste af landets kommuner er borgmesteren den eneste fuldtidsansatte i kommunalbestyrelsen. Alle de andre medlemmer af byrådet er deltidsansatte, som for i gennemsnit ca. 20 timers arbejde om ugen får et standardvederlag på 66.000-93.000 kr. om året. Dertil kommer for det første ekstra vederlag for udvalgsarbejde, og for det andet honorarer for bestyrelsesposter i de kommunalt ejede trafik-, havne- og forsyningsselskaber (el og vand mv.). Ved konstitueringen (fordelingen af poster) efter et valg opstår der derfor ofte ”slagsmål” om, hvem der skal have de mest givtige poster. Kritikere anfører, at man i stedet burde betragte lokalpolitik som et regulært arbejde med en tilhørende fornuftig løn, så man kunne undgå lokalpolitikernes slagsmål om at få de mest lukrative ekstrahverv.

Valg til kommunalbestyrelserne afholdes med faste tidsterminer hvert fjerde år. Valgretten til kommunalvalg er mere udvidet end ved folketingsvalg. Ved kommunalvalg kræves, at man enten er dansk statsborger, eller at man har fast bopæl i kommunen og er EU-borger, eller har boet mindst 3 år i kommunen. Det giver udvidet adgang til fx indvandrere til at deltage i kommunalvalg i forhold til folketingsvalg, hvor der kræves dansk statsborgerskab.

Man opstiller til valg til en kommunalbestyrelse ved at stille op på en kandidatliste. De politiske partier laver kandidatlister for deres egne kandidater. Men andre kan også opstille kandidatlister, og det er ret udbredt ved kommunalvalg, hvor det ofte er lokale spørgsmål, der er i højsædet, hvorfor der dannes fx tværpolitiske lister og lister, der vil føre politik i kommunale enkeltsager. Mindst 25 skal skrive under på en kandidatliste. I større kommuner kan det være op til 50.