Valg til kommunalbestyrelserne (i København Borgerrepræsentationen), der styrer kommunerne politisk, afholdes med faste tidsterminer hvert fjerde år. Valgretten til kommunalvalg er mere udvidet end ved folketingsvalg. Ved kommunalvalg kræves, at man enten er dansk statsborger, eller at man har fast bopæl i kommunen og er EU-borger, eller har boet mindst 3 år i kommunen. Det giver udvidet adgang til fx indvandrere til at deltage i kommunalvalg i forhold til folketingsvalg, hvor der kræves dansk statsborgerskab.
Man opstiller til valg til en kommunalbestyrelse ved at stille op på en kandidatliste. De politiske partier laver kandidatlister for deres egne kandidater. Men andre kan også opstille kandidatlister, og det er ret udbredt ved kommunalvalg, hvor det ofte er lokale spørgsmål, der er i højsædet, hvorfor der dannes fx tværpolitiske lister og lister, der vil føre politik i kommunale enkeltsager. Mindst 25 skal skrive under på en kandidatliste. I større kommuner kan det være op til 50.
Kandidatlister kan indgå listeforbund (samme bogstavbetegnelse på listerne) og valgforbund. Det kan øge chancen for valg, idet stemmerne tælles sammen i forbundet, og efterfølgende afgør de relative stemmetal så, hvem der er kommet ind i kommunalbestyrelsen. Når mandaterne skal fordeles på kandidatlister/valgforbund, bruges dHondts metode, dvs. at der divideres med 1, 2, 3, 4, 5, etc., indtil alle kommunalbestyrelsens pladser er fordelt.
