Et konstitutionelt monarki vil sige et kongedømme, hvor kongens magt er konstitutionelt (forfatningsmæssigt) defineret. Det danske monarki er således et konstitutionelt monarki, idet Grundloven fastlægger grænser for kongemagten.
I praksis har statsretten udviklet sig derhen, at den danske konge ikke længere har nogen politisk magt. Men monarken spiller en rolle ved ny regeringsdannelse (Dronningerunder), hvor partilederne møder op og giver råd, og Dronningen udnævner den partileder, som der er flest, der peger på, som leder af forhandlingerne om en ny regering.
