En metode til at måle kriminalitetens omfang og udvikling. Man spørger et repræsentativt udvalg, om de har været udsat for kriminalitet. Undersøgelsesformen bruges bl.a. til at få noget at vide om voldskriminalitet. Offerundersøgelser kan suppleres med selvrapporteringsstudier, hvor man spørger folk, om de har begået kriminalitet og - i bekræftende fald - hvilken type og hvor meget. Tilsammen kan disse undersøgelser give et godt billede af den faktiske kriminalitet i et samfund.