En række dømte bliver løsladt, før deres straf er udstået. Det kaldes prøveløsladelse. En sådan er altid betinget af, at den dømte i en nærmere bestemt periode ikke begår ny kriminalitet, og det er normalt en forudsætning, at vedkommende har en passende bolig og et arbejde.
Det er Kriminalforsorgen, der bestemmer, om en person kan prøveløslades, og her lægger man vægt på antallet af tidligere løsladelser og betingede domme, når man skal vurdere, om en indsat kan prøveløslades. Tidligere regnede domstolene med, at de fleste ville blive løsladt efter at have udstået 2/3 af straffen, men i de senere år prøveløslades færre personer. En mulig årsag hertil er det stærke politiske fokus på straf, der har været karakteristisk for årene 2000-2010.
