Model

En model er et idealiseret billede af en problemstilling, hvor man isolerer og betoner de vigtigste variable, mens man ser bort fra andre. Sagt på en anden måde er en model et forenklet billede af virkeligheden.
En model kan være en konkretisering af en teori - tænk fx på den økonomiske kredsløbsmodel, som er baseret på den keynesianske opfattelse af det økonomiske system.

Kredsløbsmodellen er kvalitativ, idet den jo blot består af begreber (virksomhederne, husholdningerne, det offentlige, den finansielle sektor, udlandet), men den kan gøres kvantitativ, hvis vi fodrer den med tal, eksempelvis hvis det offentlige fører ekspansiv finanspolitik ved fx at pumpe et antal milliarder ud i kredsløbet. Via multiplikatoreffekten (som også kan stilles op som model) kan vi så følge virkningerne rundt i det økonomiske system. Kredsløbsmodellen er dynamisk: der sker en udvikling, hvis vi ændrer på en af størrelserne. Det kendetegner også de såkaldte input-output modeller, hvor vi ser, hvad der sker, hvis vi putter noget ind i den ene ende.

Modeller kan også være mere enkle konstruktioner, som viser sammenhængen mellem nogle centrale variable. I eksemplet her er renten den afhængige variabel, og de 4 andre faktorer (spekulationer, det udenlandske renteniveau, pengepolitik og inflation) udgør uafhængige variable, som forklarer, hvorfor renten ligger, hvor den gør. Dvs. at en forenklet beskrivelse af nogle sammenhænge ved hjælp af kasser og pile uden at der eksplicit henvises til en teori - også accepteres som en model. Fx hvis der i en opgave bliver bedt om en model, der skal vise, hvad der er afgørende for, hvordan den enkelte stemmer ved et folketingsvalg. Alle videnskaber bruger modeller, og samfundsvidenskaberne er ingen undtagelse. Blandt de meget gængse modeller kan nævnes:

• Sociologi: Habermas-trekanten, Durkheims anomi-model, Erikssons model over de forskellige livsfaser.
• Økonomi: Kredsløbsmodellen, Phillipskurven, Porters diamant.
• Politik: Eastons input-output model, Molins model til forklaring af partiers stillingtagen og John Kingdons model over dagsordenfastsættelse.
• International politik: Modeller af det internationale system, transaktionsmodellen, modeller over udviklingsstrategier.

Fordelene ved brug af modeller er først og fremmest, at de er enkle. Ofte vil det være et krav i opgaver, at modellen kun må indeholde et begrænset antal af variable der skal ikke være tale om et mindmap! Modeller er nemme at huske og normalt også nemme at anvende. Derfor er de populære både hos forskere og studerende.

Fordelen er også svagheden. Netop forenklingen gør, at nogle variable udelades. Modeller mangler altså nuancer. En anden ulempe er, at populære modeller efterhånden bider sig fast og får status af sandheden, hvor de oprindeligt har haft karakter af en hypotese eller teori. En model skal hele tiden vurderes på dens anvendelighed og aktualitet. Dvs. på et empirisk materiale. Og hvis den ikke lever op til disse kriterier, må den forkastes eller ændres. Molins model er fx af nogle forskere blevet udbygget med ekstra variable.