Sociologi

Sociologien  er videnskaben om det sociale: den beskæftiger sig med relationer mellem mennesker på forskellige niveauer af samfundet, og den søger ved hjælp af teorier og empirisk materiale efter mønstre, sammenhænge og forklaringer. Sociologien ser her dels på den sociale interaktion mellem mennesker, der kender hinanden, dels på mere overordnede sociale strukturer og institutioner.

Samfundsmæssige forandringsprocesser har stået i fokus lige fra sociologiens grundlæggelse som videnskab  omkring overgangen til det 20. århundrede ved overgangen fra traditionelle til moderne samfund. Her har temaerne været, hvad der henholdsvis understøtter den eksisterende sociale orden, og hvilke kræfter der kan blive en trussel mod denne og sætte forandringsprocesser i gang. Sociologer taler her om sociale kræfter, der skaber henholdsvis integration og disintegration. Afvigelser fra normaliteten kan være tegn på disintegration og derfor et centralt studieobjekt for sociologer. Også forholdet mellem samfundets grupperinger eller klasser, social differentiering, lighed/ulighed, omfang af social mobilitet, marginalisering og social arv er alt sammen forhold der kan være med til at belyse sociale kræfter, der virker i retning af henholdsvis integration og desintegration.

Også socialiseringsprocessen har sociologiens opmærksomhed, idet det er gennem denne, at den enkelte indlærer de normer og værdier, som er gældende for samfundet som helhed. En effektiv internalisering af disse er med til at give samfundet sammenhængskraft, mens det kan fragmenteres, hvis der ikke er en grundlæggende enighed om disse værdier. En sådan fragmentering kan enten sætte skub i forandringsprocesser, der skaber en ny social orden med fornyet sammenhængskraft, men den kan også skabe opløsning af den samfundsmæssige orden.

Sociologer ser al menneskelig handlen som grundlæggende socialt betinget. Dvs. at individerne og deres behov er skabt af de sociale systemer, der udgør rammen for deres liv - menneskelig adfærd må således forstås ud fra de sociale relationer, institutioner og strukturer. Denne struktur-synsvinkel inden for sociologien - også kaldet metodologisk kollektivisme - har rødder tilbage til den sociologiske videnskabs grundlæggere: Ferdinand Tönnies, Émile Durkheim og Karl Marx. Den eksisterer side om side med en aktør-synsvinkel metodologisk indvidulisme - der har fokus på aktøren og den individuelle handling. En fremtrædende fortaler for denne retning var Max Weber, der hævdede, at sociologien primært burde beskæftige sig med intentionerne og meningen bag individets handlinger, bl.a. fordi aktøren igennem sine handlinger spiller en rolle mht. konstruktion af virkeligheden.

Moderne sociologi bygger videre på disse to traditioner, idet de i nogen grad forener disse i en fælles forståelse af, at individet på den ene side både skaber og bryder de regler og systemer, der omgiver dem, og på den anden side formes og præges af de samme regler og systemer.