Simmel, Georg

Den tyske sociolog Georg Simmel (1858-1918) er en af de klassiske sociologer, som havde fokus på samfundsforandringen fra landbrugssamfundet til industrisamfundet. Ifølge Simmel ændrede den moderne storby fuldstændigt menneskers opfattelse af tid og rum samt det sociale livs karakter. Tidsopfattelsen, som i den rolige livsrytme på landet var bundet til naturens og årstidernes skiften, ændrede sig fra at være cyklisk til at være lineær. I den moderne storby med dens kapitalistiske foretagsomhed og den stigende udbredelse af handel og finansvirksomhed blev tiden til et mål for pengeindtjening (”tid er penge”).

Også de sociale relationer ændrede ifølge Simmel afgørende karakter i storbyens liv. De sociale relationer i landbrugssamfundet bar præg af, at man kendte hinanden – de havde karakter af ”ansigt-til-ansigt”-relationer. I storbyen var rigtigt mange mennesker koncentreret inden for et afgrænset geografisk område, og ”ansigt-til-ansigt”-relationerne i lokalsamfundet på landet blev udskiftet med de ”ansigtsløse” relationer, hvor det enkelte menneske så at sige forsvinder i massen. Man kan lettere være anonym i storbyen. Nok kender man flere mennesker i storbyen, men bekendtskaberne bliver tilsvarende mere overfladiske.

For Simmel havde denne proces både en positiv og en negativ side. Den negative side bestod i, at det moderne storbymenneske blev mere forvænt, overfladisk og oplevelseshungrende. Den positive side bestod i, at det i storbyen var lettere at være sig selv og give udtryk for sine individuelle særtræk. I storbyen var der tale om en mangfoldighed af livsformer, som gav individet valgmuligheder. Den sociale kontrol, altså omgivelsernes kontrol med de enkelte individers adfærd, var mindre i byen end på landet.