Forholdstalsvalg

Forholdstalsvalg betyder, at hvis et parti/liste får 10 pct af stemmerne, skal det have 10 pct af mandaterne i den parlamentariske forsamling. I Danmark løses det på en temmelig indviklet måde, idet der både fordeles mandater i nogle store valgkredse og fordeles tillægsmandater.

I praksis lader det sig ikke gøre at dele mandater op i procenter. Derfor arrangeres forholdstalsvalgmåden sådan i Danmark, at der deles med nogle divisorer ved folketingsvalg, når mandaterne skal fordeles i de ti storkredse ud over landet, som mandaterne fordeles i. Sjællands Storkreds er den største med 21 mandater til fordeling. I alt fordeles 135 mandater i de ti kredse.

Storkredsene er igen inddelt i 92 opstillingskredse i alt. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men har derimod betydning for kandidatudvælgelsen. De politiske partier (lister) har vælgerforeninger i opstillingskredsene, som står for opstillingen af kandidater. Det kan dog også lade sig gøre uden partier. I så fald kræver det et vist antal stillere for at stille en kandidat op. Det er mere almindeligt ved kommunalvalg, at man stiller op uden for partier, end det er ved folketingsvalg.
Efter valget optælles partiernes stemmer i hver storkreds. Hvert af de optalte stemmetal divideres med divisorerne 1 2 3 4 5 osv. Den største af de fremkomne kvotienter giver det parti, den tilfalder, ret til det første kredsmandat, den næststørste kvotient giver ret til kredsmandat nr. to osv.

Tabel 1: Fordeling af 2 kredsmandater i storkreds med anvendelse af dHondts metode

Note: A, B, og C er de konkurrerende lister. Det kunne altså være politiske partier. A får det første mandat, C det andet.

Det bliver lettere at realisere matematisk retfærdighed, jo større antallet af mandater, der skal fordeles, er. I nogle lande har man løst dette ved simpelthen at gøre landet til én valgkreds (f.eks. Israel). I Danmark har man ønsket at opretholde den geografiske tilknytning til lokale valgkredse.

Tabel 2: Storkredsene med antallet af kredsmandater (135 i alt)

Kilde: Danmarks Statistik.

Når befolkningsfordelingen ændres, ændres antallet af mandater. De 40 tillægsmandater sikrer en betydelig matematisk proportional fordeling til partier med over 2 pct af stemmerne (2 pct-reglen: Et parti skal have mindst 2 pct af de afgivne stemmer for at få del i tillægsmandater). Danmark har en relativt indviklet valglov. Det skyldes, at man har villet kombinere den matematiske retfærdighed med kandidaternes lokale forankring, som man jo kendte det i valgmåden før grundlovsændringen i 1915. Dengang havde man flertalsvalg i enkeltmandskredse i Danmark. Overgangen til forholdstalsvalgmåde blev af mange set som et stort demokratisk fremskridt, idet det gav mere ligelig repræsentation af holdningerne i befolkningen.