Inden Folketinget vedtager en lov, vil forslaget være gået igennem en forberedelsesfase, hvor en lovforberedende kommission eller ministeriets embedsmænd evt. har arbejdet med at udforme loven.
En lovforberedende kommission er nedsat af regeringen og består normalt af repræsentanter fra de interesseorganisationer, som loven vedrører. Et sådant kommissionsarbejde sættes i gang, når det drejer sig om større lovkomplekser, der vedrører mange og kan føre til gennemgribende ændringer. Det vil da anses for naturligt, at involverede interesser har haft mulighed for at medvirke i lovforberedelsen. Regeringen kan også være interesseret i at inddrage interesseorganisationer, da det netop kan være dem, der har ekspertise inden for området. Der kan dog godt foregå komplicerede politiske spil omkring nedsættelse af kommissioner.
Før den store kommunalreform i 2007, der skar antallet af kommuner ned fra 270 til 98 og fjernede amterne, nedsatte man Strukturkommissionen, hvor der sad repræsentanter for ministerier, organisationer og uafhængige eksperter. Regeringen brugte Strukturkommissionen med dens 1500 sider store betænkning som løftestang for gennemførelse af kommunalreformen.
Men spørgsmålet er, om uafhængige eksperter her blev brugt som nyttige idioter for at få en sag igennem? Det er i hvert fald en af påstandene i bogen De store kommissioner: Vise mænd, smagsdommere eller nyttige idioter lovforberedende kommissioner før og nu (redigeret af Jørgen Grønnegaard Christensen, Poul Erik Mouritzen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Syddansk Universitetsforlag 2009).
Ved at øge den mindste kommunestørrelse til 30.000 indbyggere skulle man via stordriftsfordele kunne spare 10 % af udgifterne til administration. Det viste sig senere ikke at være tilfældet ifølge den nævnte bog. De påtænkte besparelser blev ikke til noget. Men argumentet var vigtigt for at få Folketinget til at stemme for reformen. Det ideelle formål med en lovforberedende kommission er at få belyst en sag så redeligt som muligt fra alle sider, så lovgiverne kan træffe beslutning på et faktuelt grundlag.
