Åbn undermenuer...

Partiprogram

Et partiprogram skrives med henblik på at definere et politisk partis synspunkter og fremtidsprogram. Det kan være generelt og langsigtet (principprogrammet), eller det kan være programmer for politiske enkeltområder, fx et miljøpolitisk program, et arbejdsmarkedspolitisk program eller et kulturpolitisk program, som gælder for det kortere tidsperspektiv. I det sidste tilfælde kaldes programmerne for arbejdsprogrammer.

Partiprogrammet vedtages normalt af det årsmøde/landsmøde/kongres, partiet holder med regelmæssige mellemrum. Som led i det interne demokrati i partiet vil programskrivning ofte foregå i partiforeningerne. Eller man diskutere i partiforeningerne oplæg, som nogle i landsledelsen måske har lavet. Ved landsmødet kommer der delegerede fra partiforeningerne, som stemmer om partiprogrammet, eller partiprogrammerne. Som regel vil der være mulighed for at komme med ændringsforslag til de enkelte programpunkter.