Åbn undermenuer...

Nævninger

Hvis anklagemyndigheden i en straffesag, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, kræver mere end 4 års fængsel, skal sagen i byretten behandles af 3 juridiske dommere og 6 nævninger (almindelige borgere uden juridisk uddannelse). Ved en eventuel anke til landsretten medvirker der i nævningesager 3 dommere og 8 nævninger.

Nævningernes opgave er – ligesom de juridiske dommeres – at vurdere, om beviserne er tilstrækkelige til en domfældelse og derefter afgøre straffen. Idéen bag nævninge-ordningen er, at man vil sikre sig, at strafferetsplejen er i overensstemmelse med almindelige borgeres retsfølelse.