Kriminalitetsteori, hvori det centrale er, at den kriminelle lidt efter lidt lærer sin rolle som afviger at kende – og i sin selvopfattelse bliver afviger – via gentagne konfrontationer med politi og domstole. Man bliver brændemærket som kriminel – ”stigma” betyder netop brændemærke – gennem den stadige interaktion med politiet. Politibetjentene er altid på jagt efter den kriminelle, der indgår som modspiller i et mere og mere fast adfærdsmønster.