Samfundsvidenskabelige metoder

Samfundsvidenskab består af en række discipliner som politologi, økonomi, sociologi og international politik. Samfundsvidenskabelige metoder består derfor af de redskaber og de måder, disse forskellige delfag genererer og bearbejder deres data på. En sociolog vil af den grund arbejde på en anden måde end en økonom. Men fælles for samfundsvidenskaberne og en af de måder samfundsvidenskaberne adskiller sig fra naturvidenskaberne på er, at de kun i meget begrænset omfang betjener sig af eksperimenter. Så de data, man arbejder med er enten hentet vej hjælp af optællinger af data, som andre har indsamlet, fx staten (demografiske data, skattestatistik), eller og det er det almindelige - man skaffer dem selv ved hjælp af forskellige indsamlingsmetoder, som kan sammenfattes i to kategorier: kvantitative og kvalitative.
Men før man går i gang med at indsamle data, skal man have stillet nogle spørgsmål have opstillet en problemformulering, evt. udbygget med en eller flere hypoteser, dvs. formodninger om nogle sammenhænge.

Faserne i en undersøgelse kan se ud som følgende:

• Idé-fasen
• Problemformulering
• Forstudier: forhåndsviden, læsning af den eksisterende litteratur om emnet, fx
  • Casestudier
  • Komparativ metode

• Undersøgelsesdesign ved selvproduceret materiale
• Kvalitativ metode:
  • Feltarbejde, fx observation
  • Simulation, eksperimenter
  • Løst strukturerede interviews

• Kvantitativ metode:
  • Spørgeskemaer (surveys)

Formidling af resultaterne
Man vil aldrig gå i gang med en undersøgelse uden en vis forhåndsviden eller forforståelse, fx fra lærebøger, videnskabelige artikler eller debatbøger om et bestemt emne, eksempelvis en stigende økonomisk ulighed. Det kan vi kalde et casestudie. Konklusionen fra et casestudie kan så problematiseres: Gælder denne konklusion, fx den stigende ulighed, også på andre områder? Casestudiet kan også bestå i en kulegravning af den eksisterende litteratur, der gøres til genstand for en mere systematisk sammenligning, dvs. en komparativ metode. Casestudierne kan også være dem, der giver idéen til nye spørgsmål, problemformuleringer eller hypoteser.

Den konkrete fremgangsmåde i en undersøgelse vil afhænge af det konkrete emne, problemformuleringen og dermed de data, som man er interesseret i. Det vil fx være en dårlig idé at interviewe et udsnit af befolkningen om udviklingen i den danske betalingsbalance disse tal fremskaffer Danmarks Statistik. Men interviews (surveys) er til gengæld en god metode til at skaffe information om forbrugernes forventninger til fremtiden. Når det gælder om at undersøge interaktion i en gruppe, kan observation eller forskellige former for eksperimenter være en relevant metode.

De forskellige metoder vil referere til en teoretisk begrebsramme (referenceramme), men de vil også selv operere med nogle begreber eller variable, fx terrorisme, fattigdom, venskab, mobning, tillid eller velfærd. Disse begreber skal omsættes til spørgsmål, dvs. operationaliseres, sådan at de kan nuanceres og ved kvantitative undersøgelser kunne kodes og gøres til genstand for optælling og beregninger.

Metoderne skal være valide, dvs. at vores operationaliseringer, altså de spørgsmål, vi stiller, rent faktisk måler på det, vi er interesseret i. Og vores data (svar) skal være reliable, dvs. pålidelige og præcise. Det sidste prøver man at sikre ved at stille kontrolspørgsmål til samme emne og på den måde undersøge, om svarene ikke strider mod hinanden. Yderligere skal undersøgelserne kunne eftergøres af andre (ud fra samme præmisser) og give samme resultat. Samfundsvidenskaberne adskiller sig herved ikke fra andre videnskabers krav om videnskabelig redelighed.