Normalt defineres en økonomisk boble som prisstigninger på aktiver (fx huse, guld og aktier), der ligger over den langsigtede prisudvikling, og hvor prisstigningerne er selvforstærkende, fordi køberne har den opfattelse, at priserne fortsat vil stige. Mange købere låner til køb af aktivet. På et tidspunkt indser nogle, at prisstigningerne ikke kan fortsætte, og de sælger. Det kan starte en salgsbølge – ”the Minsky moment” – og prisen falder drastisk.
Boble, økonomisk
Uddybende forklaring
Normalt defineres en økonomisk boble som prisstigninger på aktiver (fx huse, guld og aktier), der ligger over den langsigtede prisudvikling, og hvor prisstigningerne er selvforstærkende, fordi køberne har den opfattelse, at priserne fortsat vil stige. Mange købere låner til køb af aktivet. På et tidspunkt indser nogle, at prisstigningerne ikke kan fortsætte, og de sælger. Det kan starte en salgsbølge – ”the Minsky moment” – og prisen falder drastisk. Købere, der har lånt til anskaffelsen af aktivet, vil sidde tilbage med en stor gæld.
Igennem historien kan der findes flere eksempler på bobler: 1637: Tulipanboblen i Holland; 1719-1720: Mississippi-boblen; 1840erne: Jernbaneboblen i England, hvor det engelske parlament godkendte 272 nye jernbaneselskaber, selv om flere havde parallel skinneføring; 1929: Krakket på Wall Street; 2000: IT-boblen (dotcom-krisen), og endelig boligboblen 2007.
Økonomen Hyman Minsky sammenlignede bobler med pyramidespil, hvor deltagerne bliver garanteret et stort afkast. Ud fra almindelig sund fornuft kan man nå frem til, at huspriser ikke langsigtet kan stige mere end BNP, uden at økonomien skævvrides. Hvis priserne vokser hurtigere end BNP, betyder det, at en stadigt større andel af husholdningernes indkomst skal gå til husleje. Det kan ikke holde i længden.
I takt med, at huspriserne steg i 00´erne, begyndte en spekulativ bølge at tage form. Normalt køber folk en ejerbolig for at dække et behov. Men prisstigningerne førte til, at mange købte huse med det formål at sælge dem hurtigt til en endnu højere pris. Folk hører om de formuer, der er tjent på hushandel og springer med på vognen. En boble er skabt. Omkring 2007 brister boligboblen, og huspriserne begynder at falde. Folk kan ikke betale deres lån tilbage. Der bliver usikkerhed omkring bankernes økonomi: Hvis de har lånt penge ud til folk, der ikke kan betale lånet tilbage, hvad så med bankernes egen økonomi? Er folk, der har sparet op i en bank, indskyderne, sikre på at kunne få deres penge? Har folk overhovedet tillid til det finansielle system? Finanskrisen var en realitet.
Læs videre
Se alle 1
